Sådan kommer du bedst i gang med hestevæddeløb!

Sådan kommer du bedst i gang med hestevæddeløb!

Hvordan kommer man i gang med at tjene penge på at spille på hestevæddeløb? Hvor skal du begynde? I denne artikel deler erfarne og professionelle bettere deres visdom og indsigt, så du kan få hjælp til at begynde at spille på hestevæddeløb.

Hestevæddeløb kan være en forvirrende og kompliceret verden at forstå for en nybegynder. Og for alle dem, som overvejer at begynde at spille på hestevæddeløb, kan de mange udtryk og begreber virke forvirrende og ukendte. Derfor har vi skrevet denne guide til nybegyndere indenfor hestevæddeløbs-betting, som forklarer hvordan man finder rundt i terminologien indenfor hestevæddeløb. Nogle af de mest stillede spørgsmål er besvaret, så alle jer der er på udkig efter at spille på hestevæddeløb – måske for første gang – kan få de bedste betingelser for at få succes og tjene penge på hestevæddeløb på den lange bane.

#1 – Hvordan fungerer odds på hestevæddeløb?

Bookmakere tilbyder odds på stort set alle større hestevæddeløb, og de har naturligvis en indbygget margin på alle deres oddsmarkeder, så de er sikret et overskud på deres odds i det lange løb.

Lad os tage et simpelt eksempel på en bookmakers odds på et hestevæddeløb. Vi antager at en fiktiv bookmaker ikke opererer med en margin på løbet – med andre ord er tilbagebetalingsprocenten 100%. Der tilbydes odds 2.00 på hest A (med en implicit sandsynlighed for sejr på 50%), odds 4.00 på hest B (25% chance) og odds 4.00 på hest C (25% chance), hvilket naturligvis summer op til 100%. Alle bookmakere er dog sat i verden med målet om at skabe profit. Der er medarbejdere der skal aflønnes, aktionærer der skal tilfredsstilles og skat der skal betales, så derfor har enhver bookmaker en indregnet profitmargin på alle bettingmarkeder.

Hest A prissættes måske til odds 1.80 (50% chance), hest B til odds 3.60 (25% chance) og hest C til odds 3.60 (25% chance). I dette eksempel er der naturligvis stadig 100% der skal deles ud på de tre heste, men bookmakeren tilbyder ikke længere “fair odds”. I stedet har bookmakeren sænket sin tilbagebetalingsprocent fra 100% til 90%, så bookmakeren betaler 90 øre tilbage til kunderne for hver krone der spilles for på markedet. Bookmakeren indregner denne tilbagebetalingsprocent ved at gange “fair odds” med 0,9 for at opnå de ønskede 90% i tilbagebetaling. Hvis bookmakeren kan tiltrække spil fordelt nogenlunde ligeligt fordelt (med ca. halvdelen af indskuddene på hest A og en fjerdedel på hest B og C) mellem de tre heste, har ejerne sikret sig et overskud på markedet.

Dette er et meget simpelt eksempel, og i virkelighedens verden er det væsentligt mere kompliceret (der placeres ofte ikke nogen spil på alle heste medmindre der er tale om en kæmpe virksomhed med millioner af kunder). Bookmakere har altid et langsigtet perspektiv – hvis en bookmaker tilbyder odds, som ligger under “fair odds” vil der altid være overskud på den lange bane.

Priserne på bettingmarkederne indenfor hestevæddeløb er i dag fuldstændigt dikteret af aktivitet på spillebørserne, hvor alle bookmakere bruger Betfair’s spillebørs som en skabelon for deres åbningsodds (hvor likviditeten og tilliden til oddsene er ganske lave). Ofte overspilles der på de mest kendte heste, hvilket fører til en for lav pris i forhold til den faktiske sandsynlighed, og den erfarne og informerede better vil instinktivt kigge andre steder end de laveste odds.

#2 – Hvordan vælger jeg en bookmaker til hestevæddeløb?

Indtil for nyligt har det danske marked for betting på hestevæddeløb været et lukket land for udenlandske bookmakere, da Danske Spil i en årrække har haft monopol på at udbyde odds på hestevæddeløb i Danmark. Fra d. 1. januar 2018 trådte liberaliseringen af det danske marked for spil på heste dog i kraft, hvilket nu har givet alle danske spillere mulighed for at spille hos mange af de største udenlandske bookmakere.

Nu da det danske marked endelig er blevet liberaliseret, er der ingen tvivl om, at du først og fremmest skal overveje betfair som en af dine primære bookmakere. Både på spillebørsen og på betfair Sportsbook er udvalget af odds på hestevæddeløb enormt, og de tilbyder relativt høje tilbagebetalingsprocenter. Det er altid en god idé at oprette konti hos så mange bookmakere som muligt, så du altid kan spille til markedets højeste odds. Dette øger dine chancer for overskud på den lange bane.

En god tommelfingerregel når du leder efter en bookmaker er, at lede efter en virksomhed med et godt omdømme og erfaring i branchen. Vi anbefaler at du kun opretter konti hos bookmakere med dansk licens, da det kan være risikabelt at have konti hos udenlandske bookmakere uden en dansk licens.

Et andet godt råd er at vælge en bookmaker, som er relativt tidligt ude med odds (gerne aftenen før), og som opererer med rimelige limits. Undgå at spille på fejlodds eller odds, som stikker markant ud fra resten af markedet, da dette højst sandsynligt vil føre til en personlig limit i det lange løb. Det er stort set umuligt at have overskud på sine spil hos de fleste bookmakere i den danske branche uden at blive ramt af limits, men hvis du følger disse råd kan du formentligt få lov til at spille i en længere periode.

#3 – Virker spilsystemer indenfor hestevæddeløb?

Generelt er svaret nej. Det betyder dog ikke at en metodisk tilgang ikke bliver belønnet, og det kan være ganske profitabelt at holde sig til visse principper. Ethvert hestevæddeløb er en unik sportsbegivenhed, hvor mange ting kan ske – det involverer dyr, og ikke maskiner, så der er masser af plads til fejl. Mange spillere, som følger spilsystemer, bliver for optaget af historiske data og kan derfor ikke se skoven for bare træer. Det er langt bedre at have en stærk forståelse for rytternes og hestenes seneste form end at vide at favoritten har vundet 53% af de sidste 20 løb.

Nogle nybegyndere indenfor betting på hestevæddeløb bliver lokket til at betale eksperter for insiderviden “direkte fra stalden”, eller at følge indsatssystemer som oftest kun virker når løbet er overstået. Det er langt bedre at træne din analytiske sans, så du kan have en informeret og velovervejet holdning til ethvert hestevæddeløb end at sætte din lid til løse rygter eller personer, der påstår at have insiderviden. Følg heller ikke indsatssystemer, som ikke passer til dit temperament, og spil altid for indsatser som ligger indenfor din “comfort zone”.

#4 – Hvad er each way betting?

Et each way bet består af to separate spil: det ene spil er et placeringsspil, og det andet et placeringsspil. Vinderspillet kan du få til det odds, som tilbydes af bookmakeren, f.eks. odds 5.00, og placeringsspillet er bestemt af den brøk som bookmakeren har angivet (f.eks. 1/3 eller 1/5 – det afhænger af antallet af heste i løbet). Denne spiltype giver gode muligheder for at finde flotte odds for de dygtige spillere, særligt når der er få reelle vinderkandidater i et løb med 8 eller flere heste. Det faktiske odds for placeringsspil er ofte lavere end det odds du kan fange med et each way odds, og bookmakere er ikke glade for at tilbyde spil som disse når omstændighederne for løbet ikke er til deres fordel. Vær på udkig efter each way odds mod en vinder med et lavt odds (særligt hvis du kan finde negative nyheder om favorittens form eller lignende) og gå efter en hest med solide resultater og en god form, der har gode chancer for at vise sig frem i løbet.

#5 – Hvor meget skal jeg spille på en hest?

Dette er et svært spørgsmål at besvare, som kan give besvær for selv erfarne professionelle. Det er først og fremmest vigtigt at undgå at jagte tab, altså at øge dine indsatser for at tjene det tabte tilbage. Det er generelt en bedre idé at “flatbette”, altså at spille for det samme beløb hver gang, og at have et langsigtet perspektiv når du spiller. At spille for store beløb på favoritter bør også undgås, da en dårlig stime hurtigt kan ødelægge dit overskud.

Nogle spillere øger deres indsatser i forhold til hvor stor værdi der er i et odds. Hvis de f.eks. mener at en hest bør prissættes til odds 2.50 (med 40% chance for at vinde), og kan få odds 4.00 hos en bookmaker (25% chance), vil de placere et relativt stort beløb på denne hest. Hvor priserne er tæt på at være sat korrekt, og hvor værdien altså er relativt mindre, skruer de ned for indsatserne. Denne strategi er meget profitabel hvis du er god til at vurdere “korrekte odds” over tid, men det kan også hurtigt føre til underskud hvis dine chancevurderinger ikke har været præcise nok. Indsatsstrategier er en smagssag, og mange forskellige strategier fungerer i praksis – enhver spiller, der ønsker at tjene penge på betting bør dog have styr på sin indsatsstrategi. Nøglen er at holde sig til sin strategi – selv når man rammer dårlige stimer (og det kommer til at ske for alle).

#6 – Hvor vigtig er banen og underlaget når jeg vælger en hest?

Der er mange forskellige faktorer, som bør indgå i dit valg af en hest, hvor underlaget formentligt er den vigtigste. Mange heste har klare præferencer og foretrækker visse underlag. En hest der præsterer når underlaget er blødt eller tungt har formentligt dårligere chancer for at gentage successen når der skal løbes på et hurtigere underlag. Fokusér på heste, der har bevist at de kan præstere på et underlag, som ligner det underlag de skal løbe på ved næste løb. Det er en kendsgerning indenfor hestevæddeløb at hestenes form ændres når underlaget ændrer sig. Der er ikke noget værre end at spille på en hurtig hest, som altid leverer gode resultater på en hurtig og tør bane, for senere på dagen at finde ud af at der er faldet 30mm regn, og at banen nu er blød og tung. I vores informationsalder er det vigtigt at holde sig konstant opdateret, og Twitter kan være et vigtigt redskab hvis du vil holde dig opdateret med de seneste nyheder indenfor hestevæddeløb.

Vær på udkig efter heste, som leverer bedst på specifikke baner – alle væddeløbsbaner er unikke, og passer godt til nogle heste mens andre har svært ved at præstere. I England er banen i Towcester for eksempel ideel for heste, som galopperer ubønhørligt op ad den stejle bakke hele vejen til stregen, mens Cartmel passer bedre til hurtige og eksplosive heste der kan hoppe flydende i et hurtigt tempo. Det er utroligt vigtigt at kende til baneforhold og vejrforhold og de særlige forhold, som enhver væddeløbsbane har. Dette hjælper dig godt på vej mod at træffe de rigtige beslutninger og spille på de rigtige heste.

#7 – Skal jeg følge en topjockey eller en toptræner?

De bedste trænere og jockeys har masser af fans og det brede publikum overspiller ofte på deres heste. Det er altid en god idé at kigge efter en mindre oplagt vinderkandidat – forsøg at finde en ny og ung jockey, som er sulten efter at vise sig frem og levere gode resultater. Der er meget lidt at komme efter hos f.eks. de største britiske jockeyer, men der kan måske være værdi at finde i en relativt ukendt jockey, som har vist potentiale, men som er overset af betterne. Det er vigtigt at spille på disse ryttere relativt tidligt. Find en træner i hans første sæson, og som har erfaring indenfor hestevæddeløb, men som nu er klar til at bevise sit værd i trænerjobbet. Der er masser af eksempler på nye og fremadstormende trænere og jockeys, og hver sæson dukker nye talenter op – jo tidligere du kan få øje på en rytter eller træner med potentiale, jo mere kan du tjene på dine hestespil.

#8 – Hvad er de mest populære spiltyper i hestevæddeløb?

Vinderspil – den mest populære og gennemskuelige spiltype, hvor man ganske enkelt spiller på vinderen af løbet. Husk altid at fange markedets højeste odds.

Kun placeringsspil – du spiller på en hest til at få en bestemt placering, såsom top 2 eller top 3.

Each way – to spil i ét, nemlig et vinderspil og et placeringsspil. Når du indtaster en indsats på 10 kr. sætter du derfor i praksis 20 kr. – 10 kr. på vinderspillet og 10 kr. på placeringsspillet. Betingelserne for placeringsspillet varierer afhængigt af antallet af heste og løbstypen.

Patent – 7 bets, der består af 3 spil med 3 singler, 3 doubler og en triple. Et spil der giver god mening, især hvis du spiller each way, og hvis du kan finde tre løb, hvor each way betingelserne er favorable, og hvor løbet er præget af få klare favoritter.

Trixie – 4 bets, som består af 3 spil med 3 doubler og en triple. En populær spilvariant hos kunderne, og god at benytte til at booste oddset på en stor favorit.

Yankee – 11 bets, som består af 4 spil med 6 doubler, 4 tripler og 1 four-timer. Denne spiltype er meget populær hos den ældre generation, da det var et af de første akkumulatorspil der blev introduceret i bettingbutikkerne i 1960erne, og mange spiller stadig en daglig yankee på fire løb som en vane. Oddsene er dog i høj grad til fordel for bookmakerne.

Lucky 15 – 15 bets, som består af en Yankee og 4 vinderspil som singler. Disse bets kan være værd at overveje hos nogle bookmakere, da de tilbyder generøse tilbud såsom tredoblede odds på en vinder og boostede odds på 4 vindere. Hvis du vil spille multispil, er denne måske den bedste løsning.

#9 – Hvad er de mest typiske fejl ved hestespil?

Den mest hyppige fejl, som begås af langt størstedelen af spillerne er, at følge markedet og spille på favoritten uanset oddset.

Mange spillere tror at hestevæddeløb er afgjort på forhånd og at favoritten altid vinder, men det er kun ca. 35% af alle hestevæddeløb som vindes af favoritten – hvis du konsekvent spiller på favoritten uanset hvad oddset er, resulterer det altså i et solidt underskud hver sæson. Vær selektiv og overvej dine spil en ekstra gang inden du placerer dem. Det er en meget dårlig idé at jagte sine tab og blive en “action junkie”, der skal spille bare for spændingens skyld.

Betting på hestevæddeløb kan være ret vanedannende og med så mange løb hver uge gennem hele året, er der sjældent mere end 5 minutters pause mellem hvert løb. Udvælg nogle løb, som du vil fokusere på, og spil kun når prisen (oddset) er favorabel. Undgå at prøve at ramme den store jackpot eller en gevinst der vil ændre dit liv – betting er et maraton, ikke en sprint.

Mange ellers dygtige bettere formår ikke at udnytte deres evner til at læse formbogen til at skabe profitabel betting. De søger altid efter et akkumulatorspil med kæmpe odds, der kan ændre deres liv for evigt. Den fornuftige tilgang (selvom det lyder kedeligt) er at øge din profit stille og roligt med singlespil og relativt lave indsatser i forhold til dit budget.

En anden hyppig fejl er at forelske sig i en hest og miste fokus på oddset på hesten. At have et stålsat blik på en specifik hest, eller at følge en stald religiøst, kan være en dyr fornøjelse, men ikke desto mindre en fejl der begås af de fleste bettere. Gør dit bedste for at skubbe følelserne til sidde, og hav kun oddsene og dine chancevurderinger for øje når du placerer dine spil. Undgå at blive for entusiastisk omkring en hest bare fordi du har vundet på at spille på den en eller flere gange.

“Han er ubrugelig”…”elendig over gærdet”…”han er i elendig form”. Prøv at undgå disse fordomme om en hest, og hold hovedet koldt når du better på heste.

#10 – Hvordan kan jeg forbedre min betting på heste?

– Se så mange hestevæddeløb du kan, og tag notater undervejs. Søg eventuelt efter en database, som kan hjælpe dig med at organisere dine notater.

– Hold øjnene åbne og ørene lukkede. Ignorér løse rygter og påstået “insiderviden”.

– Specialisér dig indenfor et bestemt område og bliv bedre end markedet på dette område, f.eks. 2-årige heste. Der er et utal af hestevæddeløb i disse dage, især om sommeren, så det er umuligt at være ekspert indenfor alle typer af væddeløb.

– Hav så mange bookmakerkonti som muligt, så du er klar til at spille til markedets højest tilgængelige odds. Kig også efter gode tilbud og kampagner hos de mange bookmakere i den danske branche.

– Følg trænere og jockeys i god form og find information om ryttere med stort potentiale inden markedet får nys om det.

– Undgå de åbenlyse favoritter, som altid tiltrækker opmærksomhed fra den brede befolkning og hyggespillere, og som derfor altid er prissat lavt.

Show Comments

No Responses Yet

Leave a Reply